Kaffelavement
 
 
 
Cases
 
Forurenet vand
 
B S er en 45 årig mand, arbejder som alternativ behandler.

Han fik diarre 4-6 gange daglig og tabte sin energi efter en forurening af drikkevandet i den kommune, hvor han bor. Det var i 2006. Han prøvede ihærdigt at behandle sig selv men kunne ikke komme sig. Efter 3 skylninger og efterfølgende indhældning med mælkesyrebakterier er han nu rask igen med 1-2 daglige afføringer og sædvanlig energi og styrke. Han har kombineret behandlingerne med at spise lidt mindre råkost og mere kogt mad i den periode. Det aflaster tarmen og giver ro. Behandlingen er også suppleret med Vita Biosa, et flydende mælkesyreprodukt i en base af 19 urter og Slippery Elm, der er pulveriseret elmebark og genialt til at berolige og helbrede irriteret tarm. Forud for diarren havde manden været rask men ved nærmere udspørgen viste det sig, at han havde en alvorlig tarminfektion tilbage i 1992, hvor der blev givet antibiotika. Det har medført en sarthed eller disposition, der forklarer, hvorfor han blev langvarigt ramt og ikke kunne komme sig efter vandforureningen, hvor resten af hans familie hurtigt blev raske ovenpå deres infektion.

 
Betændelsesfokus
 
M S er en 41-årig kvinde. Hun kommer på grund af forstoppelse og hudproblemer, samt smerter i led (knæ, hofter). Har prøvet tarmskylning for 2 år siden. Hun har fået gentagne og langvarige antibiotikakure mod acne med delvis effekt. Har nu problemer med oppustet mave og forstoppelse. Har tidligere fået homeopatiske midler og vitaminer for bihulebetændelse. Efter første behandling skriver hun:

”Kære Ulla. Det var en meget behagelig oplevelse at være inde hos dig og det var en dejlig empatisk imødekommenhed, du mødte mig med. Efter at jeg var inde hos dig har jeg ikke haft luft i maven og følte mig ”lettere”. Men der har ind til i dag kun kommet knolde ud. Desværre har jeg fået mellemørebetændelse og skal altså i penicillinbehandling, hvilket jo ikke er så godt for tarmsystemet.. Har holdt mig fra mælkeprodukter og kaffe hele ugen”.

Det viser sig at hun ofte havde mellemørebetændelse som barn, bekræftet af en ørelæge, der talte 7 ar på trommehinden fra gamle punkteringer. Det havde hun glemt men kom i tanker om, da vi sås næste gang. Det var med en vis bæven at vi skyllede, ville der komme mellemørebetændelse igen?

”Kære Ulla.
Jeg slap igennem uden gener. Havde lidt trykken for øret om torsdagen dvs. 3 dage efter, og tænkte uha er det nu starten på en ny omgang mellemørebetændelse, men heldigvis blev det ikke til mere. Sidste gang kom der mange knolde ud i dagene efter. Denne gang kun meget lidt. Maven fungerer fint og humøret er også bedre.
Så alt i alt ser det godt ud.”

Som biopat/naturopath er jeg jo begejstret: et fokus af gammel betændelse påvirkes og smides ud af kroppen med tarmskylning! Der er gjort et forarbejde som har lettet den nuværende skylning: homeopatisk udrensning af bihulebetændelse, der var opstået efter mellemørebetændelsen, tarmskylninger for 2 år siden. Det bekræfter, hvad vi lærte om at belastninger forsvinder, som når vi skræller et løg: det nyeste først og så tilbage igennem de gamle infektioner.

 
Øjenproblemer
 

Kvinde, 33 år, har i godt 10 år haft store problemer med røde, hævede, tørre øjne – øjnene føles trætte, ømme med en følelse af grus eller en fedtet hinde over. Kan også vågne om natten med disse gener. Bruger ikke kontaktlinser.

Generne er formentlig opstået som følge af bulimi med opkastninger i 16-20 års-alderen.

Dagen efter 1. tarmskylning var øjnene fine og problemerne har været væk i 2½ måned – er nu kommet igen efter julemaden. Efter 2. tarmskylning i jan. 05 er øjnene igen normale.

Formodet sammenhæng: Leveren er aktiv fra kl 01-03 om natten og der er forbindelse mellem lever og øjne. Leverens arbejde bliver meget aflastet ved en tarmskylning.

Klienten får nu leverstyrkende urter og Udo’s Choice (en hørfrøolie).

 
Forstoppelse
 

Kvinde, 51 år, med meget træg mave/forstoppelse i 7-8 år, ofte svimmel, altid oppustet om aftenen.

Ferierejser med hvidt brød og pasta sætter maven helt i stå og gør den enormt oppustet. Tager piller om aftenen for at få maven til at virke næste dag, hvilket sker ca. 4-5 gange på 1 uge.

Efter 3 tarmskylninger på 2 mdr. fungerer maven nu daglig uden afføringsmidler. Den store luftdannelse er væk, der er ro i maven og et vægttab på 1 kg.

 
Udposninger på tyktarmen/divertikler
 

68-årig kvinde, træt og tom for energi trods stor lyst til at være aktiv. Ondt i maven hver aften, meget oppustet. Har daglig afføring – fast og meget mørkfarvet. Føler sig aldrig ordentligt tømt trods toiletbesøg. Har det dårligt, kan ikke tage sig sammen, rastløs energi. Føler selv, det starter i tarmen, føler sig forgiftet af tarmindholdet, har influenzasymptomer.

Denne kvinde fik for 3-4 år siden ved røntgen af tarmen og kontrastindhældninger konstateret udposninger, divertikler, på tyktarmen.

Første skylning: mange mørke knolde blev skyllet ud. Tarmen var irriteret med tendens til spasmer og livlig peristaltik.

Dagen efter udførte kvinden selv hjemme et kaffelavement, der resulterede i udrensning af adskillige små knolde, der kom ud i toilettet som ”frosne ærter i en gryde”. Har ikke haft smerter siden.

Anden skylning 2 dage efter første skylning: mange små ”ærter” blev skyllet ud. Mere normale, rolige tarmbevægelser.

Tredje skylning 4 dage efter nummer 2: Der blev skyllet meget ud, forgiftningssymptomerne er væk, har dejlig energi og føler sig yderst vel tilpas.

 
Allergi, nikkel, nikotin
 
29-årig kvinde har gennem flere år lidt af hævede, røde og betændte slimhinder samt udtalt kløe i skeden. Årsagen til dette viser sig at være en ekstrem allergisk reaktion på nikotintyggegummi, som kvinden gennem flere år har spist i betydelige mængder. Symptomerne aftager efter stop med tyggegummiet noget, men diverse andre allergier (nikkelallergi og fødevareintolerence), som er kommet i kølvandet på nikotinforgiftningen, skaber stadig gener i form af lejlighedsvis kløe og nældefeber i skeden.

Efter første skylning blusser symptomerne voldsomt op, for efter nogle uger at aftage og næsten forsvinde. Herefter følger med 1½-2 måneders mellemrum 5 skylninger uden væsentlige efterfølgende gener, men til gengæld med mindre og mindre allergi.

 
Nikkelallergi
 
Kvinde på 36 år med nikkelallergi. Kvinden har røget i mange år. Fik 4 behandlinger med tarmskylning fra oktober 2006 til februar 2010. Har drukket Vita Biosa, en urtedrik med mælkesyrebakterier, i 2 år fra 08-10. Nikkelallergien er næsten væk. Kvinden ophørte med at ryge i juni 2008.